fotografering

Danskefotolink – Læs om fotografering her

Bliv bryllupsfotograf

find bryllupsfotografBryllupsdagen er en af livets største dage,- hvis ikke den allerstørste dag for alle. For at det bliver den perfekte dag, kræver det en del planlægning, det er ofte bruden der står for de store beslutninger, med det kræver nu også sin mand af gommen, der skal støtte, hjælpe og helst også skal have noget at skulle have sagt. Der er mange detaljer at tænke på og et uanede mængder af ting at tage stilling til og bestemme sig for. Hver lille ting, kan ende med at få stor betydning, så det gælder om ikke at vakle og om at være helt sikker på, hvordan man ønsker at dagen skal ende med at blive på alle måder. En ting er at vælge invitationer, tøj, blomster, menu, gæsteliste o.s.v., det er alt sammen ting, som man sikkert har nogen former for erfaringer med fra andre begivenheder, som man har skullet planlægge lidt. Noget andet er, at vælge fotograf, her kommer de fleste til kort, men billeder fra den store dag, – det skal der altså til. Billederne er vigtige og skal dokumentere brylluppet på fineste vis, så de er en glæde at finde frem eller have hængende på væggen resten af livet. De skal vække glade minder, være smukke, men oprigtige, så parret føler sig korrekt og flatterende portrætteret.

Du kan blive bryllupsfotograf

Gode bryllupsfotografer er der altid brug for. Går man og fotograferer i fritiden, kan man sagens have en glimrende bryllupsfotograf i maven, der vil kunne træde til ved nære venners vielser og være den helt perfekte til at fange stemningen. En professionel fotograf, kan være nok så dygtig, men har ikke det personlige kendskab til dem der skal fotograferes og fanger derfor ikke med sikkerhed, lige det, som brudeparret drømmer om at få på papiret. Tilbyd din hjælp, f.eks. som en bryllupsgave til parret, men sørg for at I er helt enige om, hvilken stil billedene helst skal ramme, så ingen ender med at blive skuffede. Bruden drømmer måske om at ligne en filmstjerne fra Hollywood på den store dag, men ved du at det er fotografisk umuligt, så påtag dig ikke opgaven. Sørg for at være helt på bølgelængde omkring det ønskede slutresultat, så kan det næsten ikke gå galt.

Bryllupsfotografen skal vælges efter temperament

Går man og planlægger bryllup og kender en habil hobbyfotograf, så prøv at tage en snak med ham eller hende i god tid inden der skal tages en beslutning om, hvem der skal løse opgaven. Der er i sagens natur mange penge at spare, men I kan også ende med langt mere smukke og afslappede billeder fra jeres store dag. Måske vil I også bare helst holde det hele på et lidt uformelt plan og vil derfor føle det lidt kunstigt, at have en fremmed til at rende rundt om benene og knipse løs i kirken og til festen. Ikke alle har drømme om at være filmstjerne forfulgt af paparazzier og det er helt fint. Det er jeres dag og kun jeres, glem derfor hvad andre synes og træf kun de valg, som virker naturlige og rare for jer. Måske er perfekte opstillede billeder ikke lige sagen. Gør som I vil, her er ingen regler, præcis som med valget af brudekjole, nogen elsker et kæmpestort hvidt brus af blonder og tyl og andre foretrækker noget mere enkelt. Begge dele er smukke på hver sin måde, det handler kun om, hvad man føler sig mest tilpas ved. Husk, at denne dag kan aldrig gøres om, så uanset hvad i vælger og hvordan den bliver dokumenteret på fotos, så er der kun denne en chance for at gøre det helt perfekt.

Bloggen


Warning: Parameter 1 to W3_Plugin_TotalCache::ob_callback() expected to be a reference, value given in /var/www/connect-media.dk/danskefotolink/wp-includes/functions.php on line 3549